Skip to main content

Mountainbike i Scotland

 

Formål samt beskrivelse af turen:

 

Vi ønskede at finde nogle verdensklasse mountainbike-singletrails, og læste i et magasin at de fandtes i Scotland omkring Edinburgh. Vi tog til Scotland og fandt dem! Vores tilfredshed underbygges af at vi tog præcis samme tur 5 måneder senere.

 

I Scotland er der et samarbejde der hedder 7Stanes. De står for 7 mountainbikeparker. Vi besøgte 2 af dem: Innerleithen og Glentress. De ligger begge ca. 50 km syd for Edinburgh. Begge parker har 2-3 forskellige spor, som består af verdensklasse singletrack. Varieret og som skabt til mountainbike. Søg fx på youtube på fx spookywoods, som er en del af tracket i Glentress. Vi tog det røde spor i Glentress og brugte ca. 1t15m på at køre op og ca. 45m på at køre ned. Tracket er lavet sådan at man først tager hele opstigningen og når man når toppen, går det med få undtagelser nedad hele vejen. De 2-3 tracks i Glentress starter og slutter ved en ”Hub”, hvor der ligger cykelhandler, toilet/bad, og cafe. Der er desuden højtryksrenser som man mod 1 £ kan anvende til at rense cyklen med. Ved cykelhandleren kan man leje lækre kvalitetscykler (laPierre / Santa Cruz etc.). Der er måske værd at overveje i forhold til at betale for at få dem med flyet og evt. leje cykel kuffert.

 

Jeg synes klart Glentress er federe end Innerleithen, men vil dog igen lave fordelingen 2 dage Glentress og 1 dag Innerleithen ved næste 3-dages-tur – for afvekslingens skyld. Der er mere downhill ved Innerleithen end ved Glentress. Ved Innerleithen er der ingen faciliteter udover at man kan hyre en shuttle til at køre en til toppen, hvis man ikke gider cykle op. Innerleithen ligger ca 10 km fra Glentress

 

Vi boede på Craigiebield hotel mellem Edinburgh og Glentress. Fint hotel med solid morgenmad og en bar/dagligstue som blev flittigt af lokalbefolkningen. Ikke noget vildt – Men hils værten, Lorenzo fra os! Penicuik har en håndfuld restauranter og i hvert fald et diskotek, hvor de lokale gir den gas.

 

*******************************************************************************

 

Opdatering - Juni 2011:

Jeg besøgte igen Scotland og igen var jeg på Innerleithen og Glentress. Denne gang boede vi på et golfhotel udenfor Cardrona - lige overfor Glentress trailhub. Fordelen ved hotellet er at det ligger i cykelafstand fra både Glentress og Innerleithen. Ulempen er at det ligger uden for byen ved golfbanen. En taxi til Peebles (hvor der er ca. 10 pubber) koster ca 10 pund. Vi havde denne gang lejet to VW Sharan og jeg kan oplyse at der kan være 7 cykler i bilen.

 

Denne gang blev turen dog også krydret med en tur til Ae, som ligger ca. 1 1/2  times kørsel i bil væk fra Innerleithen. Ae kan også anbefales, hvis man vil prøve mere end Glentress og Innerleithen. Ae er ikke så meget een tur op og een tur ned. Derimod er Ae mere varierende. Vi kørte kun første 2/3 af den røde rute, og den var lige en tand mindre teknisk end Glentress og Innerleithen. Ved trailcenteret i Ae er der både café og cykelshop. Et tip til at finde Ae (og andre steder) i UK er ved at indtaste postnummeret i GPSen.

 

*******************************************************************************

 

Rejseforløb:

 

Morgenflyver fra Kastrup til Edinburgh fredag morgen.

Pickup af lejebil i Lufthavn ca. kl 12. (husk at cykelkufferter fylder en hel del)

Ankomst til Craigebield hotel i Penicuik og samling af cykler

Pak bilen og kør sydpå mod Glentress (Der kan provianteres i Peebles)

Ankomst ved Hub kl. 15.

Altså skal man ikke være for langsom hvis man skal på cykel om fredagen.

 

Cykling lørdag og visit i Edinburgh om eftermiddagen

 

Cykling søndag

 

Hjem mandag morgen med morgenfly. Ankomst i Kastrup ca. kl. 11.

 

Budget for 3 dage på cykel:

 

Fly: 800 pr. mand (www.Norwiegian.dk  )

Hotel: 750 pr. mand (www.Hotels.com )

Billeje + benzin: 400 pr. mand (www.ebiludlejning.dk )

 

Ovenstående er baseret på 2009-priser ved 2 mand.

 

 

Sæson:

 

Vi har foretaget turen i både maj og september. På den baggrund vurderer jeg at sæsonen er fra april-oktober.

 

 

Læs mere:

 

http://www.7stanesmountainbiking.com/Home

Svensk cykelblad “Kadens” #1 2010

 

 

Kort:

 

Man behøver ikke at investere i kort da de fås gratis på Hubben samt kan downloades her. Ruterne er ensrettet og virkelig godt afmærket.